Hej alle.
Med foredraget på Naturskolen nu på mandag den 3/2-25 kl. 19.00, tager vi for alvor hul på sæsonen 2025.
Der bliver serveret kaffe og kage.
Foredragsholder John Rytman, som vil fortælle om naturlig biavl – en alternativ tilgang til bierne. Han deler sine erfaringer med at drive “naturlig biavl” – så naturligt som det nu engang er muligt. Han har de sidste 10 år arbejdet med nogle metoder, der adskiller sig fra det, vi normalt kender.
Han vil fortælle om:
- Drift uden dronningegitter – dronningen får fri adgang til hele stadet, hele året
- Udvidelse nedenunder – i stedet for ovenover
- Årligt dronningeskift – dvs. ingen dronning har fødselsdag i hans bistader
- Kun kunsttavler til udvidelse – for en sundere bifamilie
- Drivfodring om foråret og efteråret – for at hjælpe bierne til at overleve
Til sidst slutter vi aftenen af med en gennemgang af de fordele, han oplever ved at presse honning. Han viser, hvordan det kan gøres meget nemt og hurtigt, og han har en EXO-honningpresse med, så du kan få lov til at opleve den køre.
Med venlig hilsen
bestyrelsen