Med biavl kan du både gøre livet lidt sødere og blive mere selvforsynende. Du kan nu selv prøve kræfter med biavl, når Herning og Omegns Biavlerforening starter begynderkursus den 29. april 2025.
Landet over starter der til foråret begynderkurser i biavl. Herning og Omegns Biavlerforening holder også begynderkursus i biavl. Har du en biavler i maven, er der endnu ledige pladser på kurset – men vent ikke for længe, der bliver helt sikkert rift om pladserne.
Vores begynderkursus består af en teoridel, hvor kursisterne får et solidt indblik i hvad en bifamilie er, og hvilken betydning den har for bestøvningen. Og så lærer du naturligvis alt om, hvordan du passer en bifamilie og høster honning. Den praktiske undervisning i biavl lærer du i skolebigården, som er biavlerforeningens bistader. Her vil du hen over sommeren lærer at passe en bifamilie i praksis. Efter endt kursus har du din egen bifamilie og lave din helt egen honning.
Biavl er en utrolig spændende og givende fritidsbeskæftigelse. Når du først står med hovedet nede i en bifamilie, så kan vi garantere dig, at du glemmer alt om tid og sted. Du bliver simpelthen fuldstændig opslugt af det fantastiske liv i bifamilien. Det er erfarne instruktører, som står for undervisningen, og de brænder for at få lov til at fortælle om biernes spændende liv. Vi har et fantastisk sammenhold i foreningen, og der er naturligvis altid tid til kaffe og kage og en snak med de andre biavlere i foreningen.
Det koster 910 kr. at deltage på begynderkurset, og prisen dækker foruden undervisningen et års medlemskab og en bifamilie.
Tid og sted
Begynderkursus i biavl starter tirsdag den 29. april 2025 kl. 19.00 på Løvbakkevej 32, 7400 Herning.
Tilmelding:
Formand Hans Nedergaard-Hansen, tlf.: 61379767,
e-mail:hans.nedergaard.hansen@gmail.com
Du kan se programmet på vores hjemmeside: www.herningbien.dk